Sådan bruger du klistermærker til at holde styr på dine børns ting

Klistermærker er geniale, når du gerne holde styr på dine børns ting – og ikke mindst hjælpe dine børn til selv at holde styr på deres ting. Du kan både bruge klistermærker på de ting, som børnene har med i daginstitution og skole, men du kan også bruge klistermærkerne i hjemmet til at guide børnene til at lægge deres ting rigtigt på plads.

 

Sæt klistermærker på de ting I tager med jer

Der er mange ting, der hver dag bliver flyttet mellem hjem og daginstitution/skole. Især overtøj til enhver tænkelig situation bliver forventet når børnene går i vuggestue og børnehave, for ikke at tale om skiftetøj. Nogle børn har også legetøj, bamser eller sutter med i institutionen. Når de kommer i skole, er mængden af skiftetøj mindre, men til gengæld skal de have gymnastiktøj, PC, bøger, hæfter, penalhus og andre skolesager med frem og tilbage mellem hjemmet og skolen. Når I sætter klistermærker på børnenes ejendele påtrykt navn og telefonnummer bliver det meget nemmere for både pædagoger, lærere, forældre og ikke mindst børnene selv hurtigt at kunne identificere hvem en bestemt genstand tilhører. Til tøj kan I bruge det særlige klistermærke ”Navnemærket”, som er specielt udviklet til tøj og som sagtens klarer den daglige tur i vaskemaskinen.

 

Brug klistermærker til at holde orden

Ved at bruge klistermærker uden på skuffer/kasser eller andre ting, hvor I opbevarer tøj, kreating, legetøj eller andet, kan I gøre det let for børnene at hjælpe til med at rydde op. Hvis barnet ikke kan læse, er det en god idé at finde ikoner, som barnet let kan afkode. Nogle børn vil også have gavn af, at klistermærkerne er i forskellige farver – så du bare skal sige ”Lego skal i kassen med det ”blå klistermærke”. I kan også bruge klistermærker til at skabe orden i køkken eller værksted.

Du finder klistermærker til alle anledninger ved at klikke på linket.